• Marie Bjerre er en stærk minister – i et amputeret og impotent ministerium

    ソース: BDK Finans / 21 1 2024 06:30:41   America/New_York

    Skal vi virkelig have en skandale af samme katastrofale alvor og omfang som i Storbritannien, før vi vågner op? Man taler om det største anslag mod retsbevidstheden i britisk historie, hvilket vil sige i 809 år – hvis vi regner fra det dokument, som den moderne britiske retsstat bygger på, nemlig Magna Carta fra 1215. Briterne er i oprør over postmestersagen, hvor 900 underpostmestre og underpostmesterinder mellem 1999 og 2015 blev retsforfulgt og dømt for at have bedraget det britiske postvæsen. Nogle blev idømt fængsel, og andre tabte alt, hvad de ejede. Fire mennesker har ifølge britiske medier begået selvmord, siden sagerne kom for retten, foruden alle de andre tragiske historier om arbejdsløshed, ruin, depression og skilsmisse. Kernen i sagen handler om et computersystem, som hed og hedder Horizon, udviklet af it-giganten Fujitsu, og dermed om hvordan forkert, misvisende, skæv og dårlig anvendelse af fejlbehæftede data kan udløse retsløshed for tusindvis af mennesker. Tv-serien »Mr Bates and the Post Office«, som blev bragt på britisk tv i starten af januar, har fået den britiske premierminister, Rishi Sunak, til at udsende en længe ventet erklæring om skandalen. De underpostmestre, som gik til kamp for retfærdigheden, vil nu modtage 75.000 pund som strakskompensation, og der er flere penge på vej til 4.000 af sagens ofre. Lad mig sige det med det samme. Jeg er teknologioptimist. Jeg har en dyb tro på de vidunderlige ting, som teknologien kan gøre for mennesker. Jeg tror heller ikke, at man skal bremse eller indhegne den teknologiske udvikling uden at tænke sig om. Den britiske sag kommer imidlertid på et tankevækkende tidspunkt, hvor topcheferne, toppolitikerne og topøkonomerne forsamlet ved det verdensøkonomiske topmøde i Davos hylder kunstig intelligens som den moderne tids »dampmaskine«. Konsulenterne i Boston Consulting Group anslår i en ny rapport, som Berlingske omtalte for et par dage siden, at kunstig intelligens og generativ kunstig intelligens, hvor teknologien selv kan skabe nyt revolutionerende indhold, kan frigøre 104 milliarder kroner i den offentlige sektor herhjemme. Managing director og partner i Boston Consulting Group Mette Lindgaard advarer i interviewet med Kalle Kehlet om uvidende journalister, som bevidst vinkler på alle problemerne med og frygten for kunstig intelligens: »Jeg tror ikke på, at vi kan nå vores mål for den offentlige sektor uden kunstig intelligens,« siger hun. Marie Bjerre er vendt stærkt tilbage Det er svært at have en digitaliseringsminister, som ikke kan lide teknologi. Så bliver det lidt som at have en erhvervsminister, som ikke kan lide erhvervslivet. Det prøvede vi under Simon Kollerup, og det var ikke godt. Marie Bjerre er vendt tilbage som en stærkere minister efter at have skrevet politisk danmarkshistorie som den hurtigst genudnævnte minister nogensinde. Marie Bjerre bør tænke længe og dybt over den britiske skandale. Sagen er, at kunstig intelligens eller generativ kunstig intelligens til syvende og sidst hviler på den viden og de data, som man kan proppe ind i dem. Kunstig intelligens bliver ikke klogere af at skulle blive klogere af fejlbehæftet viden. Vi har en sag i Danmark med i princippet samme skala og alvor som den britiske underpostmestersag, nemlig gældsskandalen i staten. Den handler også om elendige data og korrupte systemer. Berlingskes erhvervsjournalist Vibe Hyltoft har i årevis dækket den enorme skandale, hvor staten på grund af sit eget rod ser stort på alle forældelsesfrister og fastholder mennesker i gæld, som ikke med nogen sikkerhed kan opgøres, den såkaldte ikkeinddrivelsesparate gæld på 46 milliarder kroner. Det seneste greb af drakoniske metoder er en markant optrapning af direkte lønindeholdelse, så borgerne ikke engang ser deres penge, før staten beslaglægger dem. Fru Bjørn og de 175 kroner Hvis gældsskandalen ikke handlede om nogle sølle mennesker, som ikke har betalt det, de skylder i børnepenge, biblioteksbøder og moms, men om pæne postmestertyper, ville den givet være i samme skala som underpostmesterskandalen – og vi ville hver aften streame det seneste afsnit af tv-serien »Fru Bjørn og de 175 kroner«. Marie Bjerre erklærer i et interview af Politikens Michael Jarlner, at hun ikke »har været god nok til at adressere alle potentialerne ved digitalisering«. Derfor stiller hun i starten af februar op til et borgermøde i Nyborg om kunstig intelligens, som TrygFonden har fundet på. Her skal 350-400 repræsentativt udvalgte danskere »diskutere temaer som arbejdsliv, demokrati, velfærd og digital sikkerhed i relation til kunstig intelligens«. Allerede tilbage i 2019 blev der skrevet en national strategi for kunstig intelligens. Jeg har forsøgt i anledning af denne kommentar at modernisere papiret ved at spørge ChatGPT, om ikke de ville lave en ny national strategi for kunstig intelligens baseret på udenlandske erfaringer. Den er i al ubeskedenhed blevet rigtig god. På den måde har jeg allerede sparet en håndfuld job i staten i tråd med Boston Consulting Groups rapport. Det er intelligent. Vi kan have 27 forskellige strategier. Det hele handler om de beslutninger, som faktisk træffes, og hvad de betyder for borgerne. Den indsigt må efterlade pæne og ordentlige borgere i bekymring eller panik i forhold til, hvad Marie Bjerre kan og vil udrette. Et amputeret og impotent ministerium Marie Bjerre har til en start et amputeret og impotent ministerium. Under Marie Bjerre ligger alene Digitaliseringsstyrelsen, mens det mere magtfulde Datatilsyn hører under Justitsministeriet og Peter Hummelgaard (S). Det er Datatilsynet, som for nylig både har lavet vejledningen og kortlagt anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Hvis der er et stærkt ønske om en slagkraftig minister, som skal digitalisere og accelerere anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, må Datatilsynet flyttes fra Hummelgaard til Bjerre. Det skal vi på den anden side måske ikke ønske os. Sagen er, at man må være dybt bekymret over, hvordan kunstig intelligens rulles ud i den offentlige sektor. Datatilsynets egen rapport viser, at kunstig intelligens ikke mest bruges til at skabe bedre plejehjem, bedre sygehuse eller bedre service i tråd med Boston Consulting Groups fortælling om en bedre og billigere offentlig sektor. Den bruges mest til at jagte og kontrollere os allesammen, ikke mindst skatteyderne – og altså i Storbritannien underpostmestrene. Som Michael Jarlner påpeger i Politiken gennemførte politikerne for godt to år siden en lov, L73, som giver skattevæsenet lov til at samkøre offentlige oplysninger med data fra lokaliseringstjenester som Google Maps og opslag på alt fra Den Blå Avis til sociale medier som Facebook, TikTok og Instagram. Staten skal ikke engang spørge pænt, om den må bruge vores data, hvilket ellers er myndighedskrav, som erhvervslivet møder konstant. Oven i statens vidtgående adgang til samkørsel af data kan ligge udrulningen af kunstig intelligens og generativ kunstig intelligens. Da loven, L73, blev gennemført, blev alle eksperternes betænkeligheder om retssikkerhed fejet af bordet, og Dataetisk Råd blev aldrig hørt. Marie Bjerre forsvarer i Politiken statens ekstreme adgang til at rulle kunstig intelligens ud over skatteborgerne af kontrolhensyn som fornuftig. Sært. Lige nu ligner kunstig intelligens i Danmark en udvidelse af statens magt – ikke mere, bedre og billigere velfærd. Tænk, hvis det var Marie Bjerres projekt at vende det på hovedet – før vi selv rammes af en underpostmesterskandale. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator. https://www.berlingske.dk/kommentar/marie-bjerre-er-en-staerk-minister-i-et-amputeret-og-impotent
シェアする